Weber Klubben - Det officielle Weber grill community
Nu med  medlemmer
Bliv medlem
border gfx
border gfx
 
 
Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Det er snart fastelavn - og så skal der laves fastelavnsboller til den helt store guldmedalje. Jeg har valgt at bruge en meget traditionel opskrift, som børnene kan være med til at lave.
 

Til 20 fastelavnsboller 

 

 

Dej:

  • 1 dl mælk
  • 50 g gær
  • 125 g blødt smør
  • 1 æg
  • 4 spsk sukker
  • 375 g hvedemel (ca. 6¼ dl)

 

Creme:

  • 1 pasteuriseret æg
  • 2 spsk sukker
  • 2 dl mælk
  • 1½ spsk hvedemel
  • korn fra ½ stang vanilje

 

Eller:

  • 1 pose Dr. Oetker kagecreme
  • 1 stang vanille 

 

Glasur:

  • Flormelis
  • kakaopulver

 

 
 
Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri. 
 
 
Tilsæt de øvrige ingredienser, men hæld melet i lidt efter lidt. 
 
 
Slå dejen godt sammen. Jeg brugte min kære røremaskine, da det går meget hurtigere og er nemmere. Men det kan jo sagtens gøres i hånden. 
 
 
Dæk skålen med film og viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
 
For at lave kagecremen skal du piske alle ingredienserne sammen i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme under stadig piskning i ca. 5 minutter. Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Lad cremen køle af - rør af og til.
 
Meeeeen ... Jeg snød lidt denne gang og lavede kagecreme fra Dr. Oetker. Det er bare at følge anvisningen på pakken. Jeg piftede den lidt op med korn fra en vanillestang.
 
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Rul dejen ud til en firkantet plade og del den op i 20 lige store firkanter. 
 
 
Læg ca. ½-1 spsk creme på hver firkant. Pas på med ikke at overfylde, for så er de svære at lukke. Det skete for mig, så jeg var nødt til at fylde ekstra fyld i bagefter med en pose med hul i hjørnet.
 
 
Saml dejen om fyldet til små "pakker". Den bedste måde at gøre dette er ved at samle hjørnerne om cremen og derefter de "nye" hjørner. Klem sammen og vrid, så cremen bliver lukket inde. Dette er en svær proces, der kræver øvelse, så cremen ikke render ud. Måske skal du lige overtage arbejdet fra børnene her.
 
Så kan børnene være med igen. Stil bollerne med sammenføjningerne nedad på plader med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 45 minutter. 
 
 
 
Der kan laves mange forskellige variationer af fastelavnsbollen som eksempelvis chokoladestykker eller marcipan i cremen, farve eller chokolade i glasuren - eller hvad du nu kan finde på. Kun fantasien sætter grænser.
 
Jeg bagte fastelavnsbollerne på min Q100 ved ca. 220 grader i 10-12 minutter. Stenen stod på grillen og blev varm i 2-3 minutter, før jeg lagde bollerne på.
 
 
 
 
Velbekomme - og god fastelavn til både store og små : )

 

 
 
border gfx

Seneste artikler