Weber Klubben - Det officielle Weber grill community
Nu med  medlemmer
Bliv medlem
border gfx

Aboner på temasiden

Abonner_pa_Temasiden
border gfx
border gfx

Velkommen til bage-området

Vi hedder Gammelsmølf og AllanS - og vi er redaktørteamet her på bage-området. For os er bagning på grillen en lidenskab, der bliver ved med at få nyt liv, fordi mulighederne er uendelige. Har du det ligesom os, så kig med her på siden, når vi eksperimenterer på grillen og konstant må give os selv ret i, at der ikke er noget, der slår grillen som bageredskab.  

Områderedaktør: Gammelsmølf og AllanS Se profil AllanSSe profil Gammelsmølf
border gfx
 
 
Knækbrød på kuglegrillen

Knækbrød på kuglegrillen

Super nemt og lækkert knækbrød på kuglegrillen.

Så skal der bages knækbrød. Det er altid godt at have som snack eller mellemmåltid, og selvfølgelig skal det da gøres på kuglegrillen, men selvfølgelig kan andre Webergrill også benyttes.

  

 

Et rør briketter tændes op, og grillen sættes op til cirkulær metode. På med rist og pizzasten så det kan stå og blive dejlig varm, inden der skal bages.

 

 

 Ingredienser

  • 2 dl havregryn
  • 2 dl sesamfrø
  • 2 dl hørfrø
  • 2 dl solsikkekerner
  • 7 dl hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 5 tsk salt
  • 4 dl vand
  • 2 1/2 dl olie

Der kan også tilsættes 2 dl græskarkerner, men da sønnike ikke vil have dem, springes de over her. Der er til 4 runde plader i denne portion. Først blandes alle tørrer ingridienser.

 

 

Dernæst tilsættes vand og olie, det hele æltes godt sammen.

 

 

 

Et stykke bagepapir klippes til og kommes på bagepladen. 1/4 af dejen kommes på. Med et stykke bagepapir ovenpå er det en smal sag med kagerullen at fordele dejen på pladen.

 

 

Dejen jævt fordelt på bagepladen. 

 

 

Den udrullede dej skæres i passende størrelser. Her fungerer pizzahjulet fra Weber Style-serien supergodt. Og så er brødet klar til grillen.

 

 

Så er knækbrødet på bagestenen i grillen. På med låget. 

 

 

Her er knækbrødet færdigt. Det har fået 30 minutter, kig til brødet efter 20 minutter og derefter hvert 5. minut, indtil det er færdigt. Bagetiden kan svinge en smule.

 

 

Så er der friskbagt knækbrød med ost og peberfrugt. Knækbrødet opbevares efterfølgende tørt i en beholder.

border gfx

Kommentarer

    border gfx
    border gfx

    Tilføj kommentar

    border gfx
     
     
    border gfx

    Seneste temaartikler

    • 20-02-2012

      Knækbrød på kuglegrillen

      Så skal der bages knækbrød. Det er altid godt at have som snack e …