
1) Tag aldrig en tændt grill med indendørs
2) Brug aldrig brandfarlige væsker som tændvæske, sprit, benzin eller lignende ved grillen
3) Tjek regelmæssigt regulatoren på din gasgrill for utætheder (se mere her)
4) Flyt aldrig grillen, når den er varm
5) Lad grillen blive kold, før du tømmer askeskuffen, så asken er kold, når den smides ud
6) Børn skal altid være i selskab med en voksen ved grillen
7) Brug altid grillhandsker, når du arbejder med grillen
8) Brug en grillstarter, som står på et stabilt, varmefast underlag
9) Opbevar altid dine kul tørt, så de er klar til næste gang
10) Brænd risten af lige efter brug, så madresterne fjernes, og risten er klar til næste gang


Indimellem sker der desværre alvorlige ulykker, fordi folk tager deres havegrill med indenfor og tænder den. Dette animerer til at understrege en yderst vigtig forholdsregel:
Enhver havegrill er skabt til UDENDØRS brug - og må derfor aldrig anvendes indenfor!
Vi vil på det kraftigste appellere til, at du under ingen omstændigheder tager en tændt grill med indenfor. Det er livsfarligt! Der dannes giftig kulilte i rummet, når du griller indenfor. Og det er først, når du besvimer, du opdager, at der ikke længere er ilt i rummet ... eller netop ikke opdager! På det tidspunkt er det allerede for sent!
Der er kun ét lovligt sted at grille indendørs i Danmark, det er på Webers grillskole, Grilleriet København, som er specialkonstrueret til det - med den nødvendige udsugning og genindfyldning af frisk luft.
