Weber Klubben - Det officielle Weber grill community
Nu med  medlemmer

Genoplev Weber Camp 2010

Husker du Weber Camp 2010? Den største og mest succesfulde Weber Camp til dato står tydeligt mejslet i hukommelsen på rigtig mange medlemmer af Weber Klubben. Og det er ikke uden grund.

Weber Camp 2010 foregik for anden gang på TopCamp Riis ved Give - et perfekt sted, når der skal være plads til både grill i massevis, en toptunet Airstreamer, omfattende aktiviteter og selvfølgelig verdens bedste BBQ-entusiaster!

Den tredje Weber Camp havde deltagelse af omkring 400 grillglade folk hele weekenden, og lørdag rundede antallet op imod 1.000 gæster. Opbakningen var stor, og engagementet var endnu større. Netop derfor blev Weber Camp 2010 også en hel unik oplevelse for alle os grillentusiaster, der for alvor fik mulighed for at dele vores passion med hinanden.

Og så var underholdningen i en klasse for sig. Udover kokken Claus Holm og Weber Klubbens yndlingsmusiker Manos vakte MGP-stjernerne Niclas og Anna samt især brødrene Price kæmpe begejstring og nærmest euforisk stemning ved Danmarks største grillfest.