
Hvis du har gode ideer til hvad vi skal tage op på Bagning på grill temasiden, så send os en besked - så kigger vi på det hurtigst muligt.
Skriv på hasse@Weberklubben.dk



Jeg hedder Claus Hasse, men bliver næsten kun kaldt "Hasse" - ikke mindst her på Klubben.
Jeg er fynbo med stort F - og grillnørd med stort G! Egentlig har jeg grillet, lige siden jeg var barn hjemme hos mine forældre. Vi grillede, når det skulle være ekstra godt eller hyggeligt. Men så gik det jo helt "galt", da jeg fik min første Webergrill for ni år siden – jeg havde købt hus, og så skulle man jo have en god gammeldags kuglegrill. Det var konge – helt fra begyndelsen.
Og jeg har grillet lige siden. I dag bliver der vist grillet hver eneste dag derhjemme, og jeg plejer at sige, at hvis noget kan grilles, så SKAL det grilles. Det nyder min kone Lillian og vores pragtfulde piger Catrine og Julie godt af, for vi elsker det allesammen.
Det med maden ligger ikke så fjernt for mig. Jeg er nemlig uddannet bager - og for det ikke skal være lyv, også tømrer. Men i dag kører jeg landet rundt for at sælge kvalitetskød fra Humlegården - en gård fra Fyn á, der har masser af kvæg af racerne Limousine og Angus.
For mig er det ren hygge at grille. Det er sjovt, og så er det jo en kæmpe udfordring. Der er ikke noget bedre end at gå ud til grillen og få lavet noget rigtig lækkert og godt mad, som man kan servere for andre - eller selv spise. Og så kan jeg jo også bage alt muligt på grillen - og det er jo ik' så ringe endda!
Min grillpark består af:
1 One-Touch® Gold 57 cm - 1 Performer® med gastænding - 1 Smokey Joe® Bone - 1 Smokey Joe® Homer Simpson-version - 1 Weber® Q™ 120 - 1 Weber® Q™ 220 - 1 Weber® Q™ 320 - 1 Weber® CharQ™ - 1 Smokey Mountain Cooker™ 57 cm - 1 Ranch Kettle - 1 One-Touch® Deluxe 57 cm
Samlingen er jo næsten fuldendt ...