Weber Klubben - Det officielle Weber grill community
Nu med  medlemmer
border gfx

Flere nyheder

border gfx

Okseculotte efter Low & Slow metoden...



Eddy laver en lækker oksecolutte på smokeren - nemt og lækkert.

Jeg fik lyst til at lave en okse culotte på min WSM og havde en liggende i fryseren på 1,8 kg. Stegen blev ridset og lidt af fedten skåret fra.

 

 

 

 Se lige min nye kniv, den er sindsyg god at skære med.

 

 

 Jeg brugte denne Mojo til at marinere stegen i.

 

 

 Stegen lå ca 2 timer, men kan sagens ligge natten over.

 

 

Stegen kom på WSMén hvor jeg havde tændt op med en lille minon metode, WSM lå stabil på 110 grader i alle 3 timer. Stegen blev taget ved 60 grader og lå i termokasse 1 time. og lige inden at jeg skar stegen fik den lige 4 min med fedt siden ned af på en brændende varm Q

 

 

Samtidigt havde jeg lagt nogle halve cocktail tomater med salt, med på WSM i de 3 timer.

 

 

Tomaterne blev kølet hurtigt af og groft hakket, og blandet i en gang smør, og derefter rullet og lagt i fryseren 30 min.

 

 

Nogle bage kartofler blev skåret ud i store tern, og vendt med salt, peber og lidt olie

 

 

Og grillet på min Q, med yder brænderen tændt og midterbrænderen slukket, her fik de vel 45 min hvor jeg vendte dem 4 gange

 

 

 Jeg lavede en salat af, rosenkålsblade, halve druer, røde æbler, hakket rødløg og pinjekerner. Dette blev vendt med saften fra 1 appelsin, 1/2 citron samt lidt olie, salt og peber.

 

 

Her ses resultatet, hvilket var perfekt, en super salat, perfekt kød og ikke mindst en tomatsmør med grill smag.

 

 

 

 Velbekommen Eddy

 

border gfx

Kommentarer

    border gfx
    border gfx

    Tilføj kommentar

    border gfx