Weber Klubben - Det officielle Weber grill community
Nu med  medlemmer
border gfx

Flere nyheder

border gfx

Weber Klubben-burgeren!


Weber Klubben-burgeren!

Sidste gang Weber Klubbens redaktørteam mødtes, stod menuen på burger. Men når 9 af Danmarks største grillnørder mødes, laver man jo ikke bare en almindelig burger – man laver den eneste ene, den vildeste mulige, Danmarks måske største burger … Weber Klubben-burgeren!
Hej alle klubmedlemmer.
 
Vi er ni topengagerede grillnørder i Weber Klubbens redaktørteam, der er spredt over det meste af Danmark. Derfor foregår størstedelen af vores kommunikation online, via mail og over telefon, men én gang om året mødes vi til det årligt redaktørmøde, hvor vi hygger, sludrer og drøfter diverse emner. Kort før nytår var det blevet tid til netop dette årlige redaktørmøde på Grilleriet i Aalborg.

Men uden mad og drikke duer helten ikke. Inspireret af det amerikanske fænomen Epic Meal Time havde Aastradsen fundet på, at vi skulle lave Danmarks største, vildeste og mest ekstreme burger til frokost. Alle var med på den skøre idé fra start, så tanke blev hurtigt til handling. Og vi kunne nøjes med følgende ingredienser:
 
Burgerbolle
9 dl. vand
9 dl. mælk
315 g. sukker
1/2 l. æg (10 stk.)
360 g. gær
36 g. salt
4320 g. hvedemel
720 g. blød margarine
Hørfrø og sesamfrø (til at tegne logo med)

Burgerindhold
15 kg. oksefars
2 stk. pulled pork
3 kg. bacon
3 kg. cheddar ost
1 l. BBQ-sauce
1 flaske Jack Daniels whisky
1 kg. brun farin
2 flasker ketchup
Agurk, tomat og salat (til efterfølgende montering)
 
Burgeren fra fødsel til død
Vi havde en kameramand med på sidelinien for at dokumentere, hvordan Weber Klubben-burgeren blev til - og nu kan du se et sammendrag af dagen i ord og billeder lige her:

 
Eller du kan se et resumé af den hektiske aktivitet, der var i køkkenet hele dagen:


Burgeren skridt for skridt

Er du interesseret i en mere detaljeret gennemgang af burgeren - som eventuelt kan kopieres hjemme i din egen baghave - så følg med her. 

Vi starter med bollen. Gæren blev opløst i lidt lunken mælk og lidt mel.

 

 
Farsen samles til en burgerbøf.
 

 
Det krydres ...
 

 
... og krydres.
 

 
Så er kødet spændt fast imellem to Ranch Kettle-riste, så vi kan vende det uden problemer. De to riste bindes sammen med lidt ståltråd, så kødet ikke skrider for os, når vi skal vende bøffen.
 
Det injiceres med BBQ-sauce.
 

 
Top og bund til burgerbollen rulles ud.
 

 

 
Rødløg og almindelige løg gøres klar.
 

 
Der tændes op i tre Ranch Kettles ... hvilke andre steder end på Grilleriet finder man tre kæmpe grill på ét sted?
 

 
Baconen steges sprød på grillen med brun farin og lidt whisky.
 

 
Cheddarosten gøres klar til at blive smeltet.
 

 
Burgerbollen skal pyntes efter alle kunstens regler. En skabelon til Weber-logoet tegnes derfor - og skæres til af Lucindas sikre hånd.
 

 
Der er god stemning - og der snakkes og hygges hver gang vi mødes.
 

 
Aastradsen er primus motor og går forrest som den store fyrbøder.
 

 
De glødende briketter hældes på de tre klargjorte Ranch Kettles.
 

 
Weber-logoet bliver lavet ved at drysse hørfrø og sesamfrø på.
 

 
2 nakker pulled pork er blevet lavet dagen i forvejen, så de skal bare varmes op. Derudover kommes bøffen på grillen - vi regner med, den skal have ca. 30 minutter.
 

 
Den smeltede cheddarost er klar.
 

 
Burgerbollerne bliver bagt på en bagesten på grillen.
 

 
Uha, det begynder at se godt ud.
 

 
Så er burgerbollerne snart klar.
 

 
Ristene løsnes forsigtigt fra kødet.
 


Sådan!
 

 
Bunden til burgerbollen fjernes fra den paellapande, vi har brugt i stedet for en bagesten (vi har nemlig kun én kæmpe bagesten). 
 

 
Den store bøf løftes over på burgerbolle-bunden.
 

 
Der kommes BBQ-sauce på.
 

 
Så cheddarost.
 

 
Mere cheddarost.
 

 
Bacon ... naturligvis.
 

 
Så kommes pulled pork blandet op med Jack Daniels whisky ovenpå.
 

 
Endnu mere smeltet cheddarost kommes på.
 

 
De bløde løg lægges ovenpå osten.
 

 
Toppen af burgerbollen med det flotte logo løftes forsigtigt på plads.
 

 
Voila! Weber Klubben-burgeren er færdig!


Og her ses kreatørerne - Weber Klubbens redaktørteam: Fra venstre er det Meyer, Gammelsmølf, AllanS, Lucinda, Aastradsen, Max, Ladybird, CBusk og MWesth.
 

 
Efter tre-fire timers hårde strabadser er det endelig tid til at spise og hygge. Ganske velfortjent!
 

 
Weber Klubben-burgeren er stor - den er rigtigt stor! Og selvom der blev gjort et pænt indhug i den, så var der rigeligt til, at alle medvirkende kunne få en "doggy-bag" med hjem.
 


God fornøjelse til alle jer, der vil prøve den af derhjemme - den er al arbejdet værd.

Med venlig hilsen Weber Klubbens redaktørteam 
 
 

border gfx

Kommentarer

    border gfx
    border gfx

    Tilføj kommentar

    border gfx


    border gfx

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld Nyhedsbrevet
    border gfx