Weber Klubben - Det officielle Weber grill community

Velkommen til

's Blog

Paella på Q-300

Forfatter billede
Skrevet af:
Kategori: Opskrifter
22-08-2010

I min SkagenFood kasse var der lækre blåmuslinger, så hvad var mere oplagt end at lave en paella.


Jeg have for noget tid siden fundet nogle gamle jernpander på et loppemarked, og den ene havde høj kant og kunne lige akkurat stå på min Q-300 grill.



Håndtaget kunne lige være under låget.



Om eftermiddagen grillede jeg to kyllingebryster, så jeg kunne bruge kødet på paellaen, samtidig kogte jeg muslingerne i lidt bouillon. Forinden chekkede jeg at de lukkede sig når jeg bankede på skallen. Alle dem der ikke lukkede sig eller hvor skallen var revnet blev kasseret. Derefter chekkede jeg at alle have åbnet sig efter de var kogte, ellers skal de kasseres, samt hvis der er nogen der har grønlige farver skal de også kasseres.


Der er ligeså mange måder at lave paella på som der er spaniolere, nogen lægger risene på kors, nogn siger at man ikke må røre i risene, andre siger at man skal o.s.v.


Risene skal helst være af typen "Arroz Bomba" som dyrkes i området omkring Valencia. Her hvor jeg har sommerhus er ris ris! Jeg spurgte engang efter ris til at lave en risotto af, så fik jeg at vide at sådan noget brugte man ikke her! Risene står derovre! Slut!


Nå, jeg havde selv taget  Aborio ris med hjemmefra, som egentlig er risottoris, men sagtens kan anvedes til paella.


Jeg starter med at smøre panden ind i lidt rapsolie, og kommer risene på, jeg brugte 500 g. ris. Risene bliver forsigtigt brunet let i olien, og derefter tilsætter jeg ½ l. boullion. De første 10 minutter risene koger afgiver de stivelse, og derefter begynder de at suge væde og vokse.



Risene var krydret med gurkemeje (Billigere end safran) rosmarin, salt, peber samt lidt chilipeber.


Her kan man se hvordan risene er vokset:



Jeg efterfylder panden med væde når væden er opsuget, 500 g. ris suger ca. 1,25 l. boullion, altså 2,5 gange. 


Jeg rører ikke i risene, da jeg gerne vil have en sprød skorpe på undersiden af paellaen, en såkaldt " Soccarat"  Den dannes tilsidst når al væske er fordampet eller opsuget af risene, og riskornene begynder at hænge fast i panden.


15 minutter før vi skal spise kommes blåmuslinger, kammuslinger samt kyllingekødet på.



Paella´en får lov til at stå ved svag varme i ca. 15 minutter inden den sættes på bordet.



Jeg serverede lidt rosmarin brød og en Cremant de Bourgogne  til. (Scoremiddag nr. 2)




Og det mætter skal jeg hilse og sige...... I spanien spiser man normalt ikke paella efter kl. 15 af samme grund......


Velbekomme


-Meyer


 

 

border gfx

Billeder (klik for stor)

  1. Paella - 5 - small.jpg
border gfx
OK Weber-Stephen Nordic ApS bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter til at huske dine indstillinger, vise målrettede annoncer til dig, trafikmåling og tracking af dit besøg på hjemmesiden. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Yderligere oplysninger om vores brug af cookies, herunder hvordan du blokerer og sletter cookies, kan findes i vores fortrolighedspolitik , hvor du også kan læse vores vilkår for behandling af dine personoplysninger.